Tevas sociale indvirkningsrapport

Two women talking in a lab

ESG-rapport 2022 - et nærmere kig

Hvert år udgiver Teva en ESG-rapport (Environmental (miljø), Social (samfund) and Governance (ledelse)). ESG-rapporten er en opgørelse over, de forhold inden for miljø, samfund og ledelse, vi fokuserer på og som har en positiv indvirkning på mennesker og miljø.

ESG-arbejdet er en integreret del af vores virksomhed og baseret på en fast strategi, prioriterede områder, dedikeret ledelsesstruktur og ambitiøse mål. Vores fokus på ESG understøtter vores mål om at  skabe langsigtet værdi og sikre en bæredygtig virksomhedsudvikling - hvilket gør det muligt for os at fortsætte med at forbedre patienters liv.

Vores rapport for 2022 giver et nærmere indblik i vores seneste indsatsområder, herunder hvordan vi opnår vores mål vedrørende reduktion af drivhusgasser, øget tilgængelighed af lægemidler, styrkelse af vores compliance og meget mere. Visse af vores mål er også knyttet til bæredygtige klimaobligationer, hvilket kobler ESG til vores finansielle strategi.

Her er et blik på vores indsats forrige år.

Vi arbejder for at mindske klimaforandringerne. Teva reducerede udledning af drivhusgasser (GHG) inden for scope 1 og scope 2 med 24% (sammenlignet med 2019), hvilket gør, at vi er forud for tidsplanen om at nå vores mål for 2025 (25% reduktion). Scope 1 og 2 udledning af drivhusgas er det, som genereres gennem vores virksomhed og fra produktionen af energi som vi køber, f.eks. til opvarmning og kølning. I 2022 blev vores mål for at reducere udledningen af ​​drivhusgasser godkendt af initiativet Science Based Targets, hvilket viser, at vores mål er ambitiøse, videnskabeligt forankrede og på linje med de globale mål for at bekæmpe klimaforandringerne.

Vi får vores lægemidler ud til mennesker, som ellers ikke ville få dem. Teva lancerede 5 programmer med tilgang til lægemidler til og med 2022. Bare sidste år fik mere end 100.000 patienter adgang til vigtige behandling via disse programmer. Vores partnerskab strækker sig over lande fra Malawi til USA og dækker vidt; fra at behandle børn med cancer til at hjælpe mennesker at få psykisk pleje på gratis klinikker. Vi er godt på vej at nå vores mål om at lancere otte programmer med tilgang til lægemidler senest 2025.

Vi hjælper patienter og områder, som påvirkes af humanitære katastrofer og nødsituationer. Teva donerede cirka 30,4 mio. doser af vigtige lægemidler til den ukrainske befolkning i løbet af 2022. Donationen, værdi 11,5 mio. dollar, var den største fra en lægemiddelvirksomhed på det tidspunkt. Vi etablerede også en solidaritetsfond for ansatte til at støtte vores kollegaer og deres familier i Ukraine.

Vi arbejder med integritet og åbenhed.  Tæt på 100 % af alle Teva ansatte gennemgik træning i god forretningsskik og -etik. Gennem hele året styrker vores ansatte deres forståelse for etiske emner, såsom antikorruption, retvis konkurrence og dataintegritet. Hvad vi opnår, er vigtigt, og hvordan vi opnår det, er mindst lige så vigtigt.

Vi er stolte over vores indsatser inden for bæredygtig virksomhedsudvikling; dette er kun muligt, da ESG er alles anliggende hos Teva.

Læs mere i vores seneste rapport.

  

COB-DK-00038         September 2023